Tirsdag den 20. januar 2026 havde vi besøg af tidligere journalist Ole Tang, som med sin fantastiske humor underholdt os med “Vestjylland gennem humoristiske briller”

Ole Tang er en erfaren herre med dybe rødder i det vestjyske, som i dag helliger sig rollen som fuldtids foredragsholder, efter en lang karriere som journalist. Han er født i 1956 på Holmsland og har gennem årene samlet på finurlige fortællinger om lokale originaler og livet vest for Ringkøbing.

Gennem de sidste mange år har Ole Tang delt ud af sine humoristiske observationer, som blandt andet har været bragt i områdets årlige julehæfter. Hans foredrag beskrives ofte som værende i stil med "Lune jyder", hvor målet altid er, at tilhørerne skal gå derfra i bedre humør, end da de kom. Udover de humoristiske fortællinger har han gjort det til sit kald at holde den vestjyske dialekt i live, blandt andet ved at formidle historier fra "Valdemars bog" af livskunstneren Valdemar Høgsberg Kristensen.

Ole Tang medbringer en bred livserfaring til scenen; han har en baggrund som journalist på blandt andet Skive Folkeblad og DR Midt-Vest, men han udfolder sig også som fodbolddommer, festsangskriver, fritidsfisker og folkedanser. Sidstnævnte ligger til familien, da han er søn af den landskendte folkedanseleder Ragna Tang. Når Ole Tang ikke er ude og underholde, er han bosat i Skive og nyder tilværelsen med sin familie.

Her er et udvalg af Ole Tangs fortællinger, der illustrerer hans evne til at formidle den tørre og underspillede vestjyske lune gennem portrætter af lokale originaler:

Knud Hansen og den "springende" traktor

En af de mest markante figurer i Ole Tangs fortællinger er ungkarlen Knud Hansen. Han kørte i mange år på en lille Ferguson-traktor, hvor det ene baghjul var slidt helt rundt, hvilket betød, at traktoren hoppede op og ned, når han kørte. Knud kørte omkring 30 kilometer dagligt, blandt andet for at spise hos sin søster i Ringkøbing.

Hans lune kom især til udtryk, når han nærmerede sig den befærdede landevej. Da traktoren var svær at få i gang igen, hvis den først holdt stille, plejede han at råbe "Huuuh!" af de andre bilister og fægte med begge arme fra sin åbne traktor for at få dem til at afpasse hastigheden, så han kunne rulle over vejen uden at stoppe.

Knud og den alternative "toilethjælp"

Da Knud på sine ældre dage fik installeret et badeværelse, bemærkede en nabo, at der lå en lægtehammer på en hylde ved siden af toilettet. Da han blev spurgt, om han ikke skulle have værktøjet på plads, svarede Knud tørt, at armene efterhånden var blevet for korte til at nå alt det, de normalt skulle bruges til. Men ved at sætte et stykke papir over spidsen af hammeren, kunne han nu "nå til det hele".

Milter og de "forkerte" begravelsessko

Milter var en anden lokal karakter, som efter sin kones død kom på plejehjem. Da han ikke måtte have sin hund med, brugte han i stedet tiden på at gå til samtlige begravelser i den nærliggende kirke som underholdning. Ved en lejlighed påpegede kirketjeneren, at Milter var mødt op i sine kameluldstøfler og spurgte, om han ikke var kommet afsted i det forkerte fodtøj. Milter kiggede blot på ham og konstaterede, at der ikke havde stået noget i avisen om, at man skulle komme i træsko Desuden var det annonceret, at det skulle foregå i stilhed.

Hans og den vestjyske "sort sol"

Ole Tang fortæller også om Hans, der var modstander af at bruge penge på "pjat", herunder at køre langt for at se fænomenet sort sol. Hans mente, at man kunne se det samme alle vegne, hvis man blot åbnede øjnene. Hans egen version af "sort sol" foregik ved spisebordet, hvor han havde købt en 75 cm stor ventilator for at holde fluerne væk fra maden. Når ventilatoren blev startet, blev fluerne, efter at have mæsket sig i marmeladen, og var blevet lidt fedtet deraf, blæst direkte ind i væggen og klistret fast i tapetet – en forestilling, Hans fandt langt mere seværdig end stærenes dans.

Poul og valget af "det sikre"

Poul, en anden karakter fra Ole Tangs nabolag, forsøgte sig i en sen alder med at finde en kæreste. Efter en mislykket date, hvor han faldt i søvn efter to glas rødvin, endte han i stedet med at indgå en handel med en nabo: Han fik en gratis kalv mod at opgive kvinden, da han selv var lun på hende. Da naboen spøgende kaldte ham en idiot for at bytte en kæreste ud med en kalv, svarede Poul blot, at han havde "valgt det sikre".

Det blev en rigtig fornøjelig aften, hvor lattermusklerne blev rørt.

---------------

Se billeder fra Nytårsparaden her

Nedenstående tekst (Notat) er fra Poul Madsens indlæg i forbindelse med Nytårsparaden:

Oprustning  efter krigene i 1864:

Til udsagnet "Hvad udad tabes, skal indad vindes" knytter sig flere myter. For det første hævdes det ofte, at Enrico Dalgas (1828-1894), som efter 1864 blev én af Danmarks foregangsmænd med hensyn til hede opdyrkning, skulle være manden bag udsagnet. Det er ikke sandt. Udsagnet stammer fra forfatteren H.P. Holst (1811-1893). 

Men Dalgas født 1828  ,  død 1894,. Den hede opdyrkning vi kender lokalt, kom han ikke til at opleve.

Hede opdyrkningen blev iværksat for at forbedre landbrugets produktivitet. Ved siden af opdyrkning af de især, men ikke udelukkende, jyske heder samt overdrevene på øerne, drejede det sig også om kunstvanding i egne med lette jorde og afvanding via dræning, oprensning og vandløbsregulering af fugtige områder som moser, kær og engstrækninger. 
Med i billedet hører også regulær landindvinding i form af tørlægning af søer og inddæmning af vige. Som også kan kaldes landbrugs oprustning. 
----------------

Plovfabrikken i Bovlund startede som smedje, fra 1883-2011, Fra 1930’erne blev produktionen af specialplove den væsentligste opgave, bl.a. til brug ved afvandingsprojekter og hedeopdyrkning. Hedeselskabet lod kæmpeploven, også kaldet Bovlundploven, bygge på fabrikken i 1949. Senere kom grubbere (store kultivatorer) og under grundsløsnere til.

Min står her ved siden af ploven.

1949: Plovfabrikken Bovlund fremstiller en kæmpe plov til opdyrkning af hede jord og mosejord.  Ploven kunne pløje i en dybde af 80-90 cm og blev betegnet som den største plov i Skandinavien
I nogen tilfælde købte Hedeselskabet bovlundploven, og lokale entreprenør/maskinstationer måtte finde en passende traktor, i foreskrifterne hed det 80-90 HK,  men endnu mere hvis ploven var monteret med en Grubbe kultivator.

Far vor også optaget af Hedeselskabets Skjern Å, med pumpe station NORD.

Skjern Å blev rettet ud i 1960'erne, hvilket var en katastrofe for naturen og miljøet, hvorfor den i forbindelse med et meget stort naturgenopretningsprojekt 1990'erne fik sit naturlige, snoede forløb tilbage.

Det var et udflugtsmål for min Far at tage familien på tur ud og se hvordan Hedeselskabet havde gennemført dette store projekt med at rette skjern å ud, og skabe god eng jord til landbruget.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Danmark
24. juni år 2024

Udtagning af 390000 hektar Landbrug.

Den grønne trepart har indgået en aftale om en massiv omlægning af det danske areal, som bl.a. indeholder en køreplan for, hvordan alle 109 vandområder får det godt, at Danmarks skovareal kan forøges med 40 procent, og at der skabes markant mere plads til naturen og biodiversiteten.

Treparten har besluttet at etablere "Danmarks Grønne Arealfond", som bliver motoren i areal omlægningen med udtagning af mere end 15 procent af den samlede landbrugsjord i Danmark. Det svarer til et areal, der er større end Fyn og Bornholm tilsammen, der omlægges fra landbrug til skov og natur. Med aftalen er der afsat 40 mia. kr.,som bl.a. skal bidrage til at:

• der rejses 250.00 hektar skov frem mod 2045
• der udtages 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorde inkl. randarealer inden 2030

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Sverige

Satsningar för mer svensk mat

Publicerad 19. september 2025

I budgetforslaget for 2026 foreslår den svenske regering flere initiativer for at styrke hele fødevarekæden og fremme svensk fødevareproduktion. Blandt andet foreslås det at kompensere for græsning af malkekøer, landbrugssubsidier i nord, styrkelse af landbrugsråd på vores ambassader i udlandet og fremme fiskeri til fødevarer. De investeringer, der blev præsenteret på en pressekonference i dag, udgør i alt 489 millioner SEK for 2026.

Grundlag for dette:
Verdens fødevareproduktion er ikke nok til hele verdens befolkning, klimaeffekter påvirker mulighederne for dyrkning i verden, og antibiotika resistens er en af truslerne mod menneskers sundhed og langsigtede overlevelse. Politiks ønskes at øge produktionen af svensk mejeri- og oksekødsproduktion, så vi i Sverige bliver selvforsynende, eller endda en nettoeksportør af fødevarer, ved at bruge mere svensk jord til fødevareproduktion.

Importerede fødevarer udgør i øjeblikket 60 procent af Sveriges klima påvirkning fra mad. Ved at producere mere mad og mere foder til vores dyr i Sverige reducerer vi den globale klimapåvirkning, samtidig med at vi mindsker risikoen for, at landbrugsjord i andre lande bliver brugt til fødevareproduktion for os i Sverige.

Godt nytår til alle og held og lykke med de udfordring jorden står overfor.