Herunder er der plads til en kort omtale af nogle af de afholdte arrangementer samt billeder taget af medlemmer i 2023.
Er der billeder i de forskellige albums, som du ikke ønsker skal vises, skal du kontakte webmasteren for at få dem fjernet.

-----------------

 

 

Julehygge på Tværs i Kronen

Grindsted: Den 7. december blev der afholdt Julehygge på Tværs i Kronen for mange af byens flygtninge. Arrangementet var godt besøgt, med omkring 120 deltagere. Blandt de fremmødte var overvejende ukrainere, men også folk fra Syrien, Polen, Iran, Mauritius og Afghanistan. Mange børn og unge var også med til at fejre julen, og der var sange ved et børnekor fra Ukraine.

Først blev der serveret lækker syrisk mad, som var lavet af en syrisk familie. Der var også dansk bøf med løg og kartofler på menuen.

Undervejs blev der sunget julesange og salmer. Derefter var der mulighed for at forme og bage peppernødder og brunkager. Der blev også klippet julesager og lavet julestjerner.

Til kaffen blev der serveret klejner og kager af forskellig slags. Arrangementet sluttede med en kort andagt i Grindsted kirke, hvor deltagerne fik mulighed for at se tårnrummet.

Arrangørerne af Julehygge på Tværs var Grindsted Y's Men, Indre Mission, Grindsted kirke, Sprogskolen og Dansk-Ukrainsk cafe (Røde Kors).

En god mulighed for at mødes og hygge sig

Julehygge på Tværs var en god mulighed for de mange flygtninge i Grindsted til at mødes og hygge sig sammen. Det var også en mulighed for at lære om dansk kultur og traditioner.

Både flygtninge og lokale var glade for arrangementet. Det var en god måde at mødes på og skabe fællesskab.

Et vigtigt initiativ

Julehygge på Tværs er et vigtigt initiativ, der hjælper flygtninge med at føle sig velkommen i Danmark. Det er en god måde at skabe et fællesskab og vise, at vi er der for dem.

Billeder taget under arrangementet kan du se her, ved at trykke på linket.

---------------------------

Lea har sendt mail fra Tanzania omkring "Sko projektet"

Der er kommet ny mail den 24. okt. fra Lea i Tanzania, hvor hun fortæller om "sko projektet".

Jeg har valgt at gengive hele hendes mail herunder, hvor I kan klikke på linkene i mailen for at se billeder og noget fra deres hjemmeside:

-------- mail fra Lea --------

Vil bare give en lille opdatering på mit “sko projekt”. Der var jo en del som bidrog, den aften jeg var og fortælle hos jer. Vil du måske sende disse billeder videre og hilse dem og sige 1000 tak! Indtil videre har 28 “børn” på børnehjemmet fået sko. De er meget glade og super taknemmelige! 

Billederne kan ses her: https://photos.app.goo.gl/3iH9qmMCYjNpSZys6

Desuden har jeg skrevet et indlæg til Fremtid og Håb, omkring en ærlig arbejdsdag vi havde sidste lørdag:

https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=355496690197655&id=100072119810607

Vi er igang med at bygge et nyt Drop in center, da det gamle er meget usselt og plaget af termitter. Det er dog en meget stor økonomisk post, og derfor har vi selv været i gang med at lave og brænde mursten, for at spare penge. Det var en fantastisk arbejdsdag vi havde sammen!

De bedste Tanzanianske hilsner fra Lea Møberg 

03-10-2023 Besøg af Lea Møberg

Tirsdag d. 3 oktober 2023 havde vi besøg af Lea Møberg, der fortalte om hendes oplevelser som volontør i Tanzania hos organisationen "Fremtid og Håb".

Lea er en meget engageret fortæller med hjertet på det rette sted. Hun gjorde aftenen til en meget god oplevelse.

Efter at hun er landet i Tanzania for 4. gang skriver hun følgende til os i en mail hun har sendt i dag d. 12. oktober:

---------------

"Jeg rejste for første gang ud som volontør i januar 2022, med organisationen Fremtid og Håb. Siden da har jeg været afsted af to omgange, og er netop  taget afsted for 4 gang.

Fremtid og Håb er en lille dansk, kristen organisation, som har børnehjemmet Bethania i byen Sumbawanga, Tanzania. Organisationen har det formål, at hjælpe og give gadebørn og børn fra meget fattige og voldsramte familier en ny Fremtid og et nyt Håb, i form af et kærligt hjem i familie lignende omgivelser, skolegang, mad, tøj osv.

Jeg har haft de mest fantastiske oplevelser med de skønneste, nysgerrige og livsglade børn. Vi bagte bl.a. snobrød og kage, vi sang og dansede, gik ture og spillede fodboldkampe. Vi var kreative med malebøger, modellervoks og perler, og så spillede vi også en masse spil.

Derudover var vi også sammen om det ugentlige arbejde. Vi lavede mad, gjorde rent og vaskede tøj, hvilket man jo gør i hånden i Tanzania. Vi plantede, gødede og høstede majs, bønner, løg og tomater. Vi mugede ud ved køerne og bar møg ud i spande.

Et stort TAK skal lyde til Y’s men i Grindsted, fordi de muliggjorde det, at jeg kunne tage hele børnehjemmet med på en weekendtur til fiskerlandsbyen Kipili. Vi var 70 børn og unge mennesker afsted fra lørdag til søndag. Her blev der badet til den store guldmedalje i Tanganyikasøen, spillet fodboldkamp mod det lokale hold og holdt festaften med dans og musik. Søndag tog vi i kirke og fik igen badet inden vi skulle hjem til Sumbawanga. En utrolig skøn weekend for både store og små!

Jeg har haft nogle helt fantastiske oplevelser sammen med min tanzanianske familie i Sumbawanga. De har lært mig mange ting om stort og småt, men særligt om kærlighed og taknemmelighed!”

Her er billederne:

photos.app.goo.gl/EinH2niUDSigtpB49

Link til hjemmeside:

fremtidoghaab.dk

De beste hilsner 

Lea Møberg